Politisk parti

Politisk parti
Partierne er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.
Hvad er et politisk parti?
Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til Folketinget, kommunalbestyrelser eller amtsråd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden.
Partier fra det 19. århundrede
Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier. I 1849 forventede man ikke, at folket skulle tilkendegive sin vilje gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Det samme gjaldt ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af fattighjælp. Efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger - i form af vælgerforeninger - til. Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i 1871. Partiet opbyggede fra starten en stærk partiorganisation. Hovedopgaven var i første omgang at skaffe så mange medlemmer som muligt. Det var først i løbet af 1880'erne, at partiet blev i stand til at vinde nogle få mandater i Folketinget. Samfundsudviklingen i slutningen af det 19. århundrede førte til en skarpere opdeling af samfundet. Fælles for de tre ovennævnte partier er, at de hver især var knyttet til en bestemt erhvervsgruppe eller klasse: Højre til godsejere og embedsmænd, Det forenede Venstre til bønderne og Socialdemokratiet til arbejderne. Både Det forenede Venstre og Socialdemokratiet var desuden del af en mere omfattende bevægelse, henholdsvis andels- og arbejderbevægelsen. Omkring 1920 spillede disse partier og bevægelser en afgørende rolle for organiseringen af det danske samfund.
Partier fra det 20. århundrede
Nogle af de partier, som er dannet i det 20. århundrede, er opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet. I 1905 udskilte Det Radikale Venstre sig fra Venstre. I 1959 blev Socialistisk Folkeparti dannet efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti. I 1967 opstod Venstresocialisterne som en udbrydergruppe fra Socialistisk Folkeparti, og i 1995 knækkede Fremskridtspartiet over i to dele. Udbryderne dannede Dansk Folkeparti. Andre partier er i dette århundrede blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for Folketinget har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget. Både Venstre og Det konservative Folkeparti bestod indtil starten af det tyvende århundrede af en række mindre gr

Danske encyklopædi.

Игры ⚽ Поможем сделать НИР

Look at other dictionaries:

  • Beskæftigelse: statsminister — Politisk parti: Socialdemokraterna …   Danske encyklopædi

  • Democrats in Norway — Demokratene i Norge Leader Vidar Kleppe Founded 24 August 2002 Headquarters …   Wikipedia

  • Parthaver — Medejer. Parti har flere betydninger. 1. Parti er en politisk organisation. Se Politisk parti. 2. Parti er en samling af bestilte varer af samme slags (et parti hvide skjorter). 3. Parti er et enkelt spil i for eksempel tennis og skak (lad os… …   Danske encyklopædi

  • Christian Conservative Party — Kristent Konservativt Parti Leader Karl J. Granberg Founded 1965 Dissolved 26 September 1998 Ideology Christ …   Wikipedia

  • Faktion — (latin), parti, navnlig et voldsomt optrædende politisk parti, oprørsparti; faktionær eller faktionist, partistifter, oprørsstifter; faktiøs, oprørsk, urolig …   Danske encyklopædi

  • Svenska Folkpartiet — Svenska Folkpartiet, (forkortet Sfp), finsk Ruotsalainen Kansanpuolue (Rkp), politisk parti i Finland, grundlagt af Axel Lille i maj 1906. Svenska folkpartiet er et borgerligt parti som tilgodeser den svensk finske befolkningsgruppes rettigheder… …   Danske encyklopædi

  • Whig — Medlem af Whig partiet, engelsk politisk parti fra cirka 1680. I Modsætning til det kongetro Toryparti forfægtede whig parlamentets rettigheder og religiøs tolerance. Udviklede sig i 19. århundrede til det liberale parti …   Danske encyklopædi

  • CDU — CDU, Christlich Demokratische Union, er et konservativt politisk parti i Tyskland. Formand er Edmund Stoiber, statsminister i Bayern …   Danske encyklopædi

  • Hattene — var et svensk politisk parti (stod i modsætning til huerne ) …   Danske encyklopædi

  • Natives — (engelsk), de indfødte , nativister, navnet på et nordamerikansk politisk parti, Native American Party, der ville forsvare de indfødtes rettigheder over for indvandrerne …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”